Page 8 - Sognenyt8-20

Nyt fra Lokalhistorisk Forening

Foreningens arkiv har som sædvanligt neralforsamling - i håb om, at forsamlings-
været åbent for besøgende om torsda- forbuddet inden den dato er hævet til mere
gen fra kl. 14 – 16.30 i løbet af efteråret. end ti personer. December-nummeret af
Corona-virusset fortsætter med at genere Sognenyt har de sidste mange år indeholdt
alles hverdag, men det har heldigvis ikke indkaldelsen til generalforsamlingen, så vi
afholdt folk fra at besøge os. Historien fra overholder den vedtægtsbestemte tidsfrist
gemmerne i dette nummer af Sognenyt for offentliggørelsen. Indkaldelsen følger
modtog vi således en torsdag i oktober derfor efter historien, der kommer her. Den
fra en besøgende, der kom for at aflevere er skrevet af Asta Andresen (født Kulavig)
nogle arkivalier til os. fra Kelstrup i 1987. Hun boede på Kelstrup-
Siden sidste nummer af bladet har vi også vej 51 i sin barndom, se billedet under
afholdt et bestyrelsesmøde, hvor vi blandt artiklen. Hendes forældre, der omtales i
andet fastlagde datoen for næste års ge- teksten, lever ikke længere.

Sådan var der på landet

”Å”, hvor var der dejligt i min barndoms vognhjul til kassevognen. Hos ham duftede
landsby i 1940erne. Der var kun en grusvej der af høvlspåner og lim.
med syv huse, en lille bondegård, en smed, På bondegården havde vi også vores gang,
en karetmager, en skole og nogle lidt større der var der jo dyr. En hund havde de også,
gårde, der lå lidt længere ude. Så var der fi- og den fik jo hvalpe, som vi nussede og
skerne og alle sommerhusene, som lå et par legede med. På halmloftet fik vi lov til at lave
kilometer længere væk, og et par kilometer huler. Og da vi blev lidt større, fik vi lov til at
var langt nok væk, da man var barn først i hjælpe med at tærske halm, det var godt
fyrrerne. nok et beskidt arbejde, men så længe det
Vi børn stod tit i porten hos smeden og så, var frivilligt, var det jo sjovt.
når han skoede hestene, først tog han et Skolen lå lige skråt over for mit barndoms-
stykke jern og varmede det over ildstedet, hjem, Det var en stor, rød bygning, hvor
så det blev glødende, og bagefter hamrede overlæreren boede i den ene ende og læ-
han hesteskoen i form, der var en egen duft rerinden i en lille lejlighed oven over. Og så
af brændt horn og hestepære. var der en gang og to klasseværelser i den
Oppe hos karetmageren, æ hjuler, fik vi anden ende. WC var der ovre i laden, og
unger også lov til at lege, jeg kan endnu se håndvasken var udenfor. I den lille klasse gik
ham for mig stå og høvle brædder eller lave vi sammen første og andet hold, så gik tred-

8 www.vilstrup-sogn.dk